5 af min indre københavners bekymringer

Det er blevet tid til endnu en tilflytter-liste. Jeg tror, det står ret tydeligt frem, at jeg er vild med livet på landet. Men der er alligevel nogle ting, som den lille Københavnerpige indeni mig hvisker, at hun godt kan være lidt bange for.

Og nu smækker jeg svesken på disken - dels for at berolige den lille københavnerpige indeni (som i: “bare rolig, jeg er totalt bevidst om det") og dels for at løfte gulvtæppet med vidner til, så den indre københavnepige har noget at holde Lundby-udgaven af mig op på.

Her kommer listen i uprioriteret rækkefølge (bortset fra nr. 5 - selvfølgelig):

1. Jeg frygter at blive "Soccer-mom”. Og det er ikke fordi, der er noget galt med at være det, hvis man synes, at fodbold er sjovt. Det er mit indtryk, at sporten fylder mere blandt børn og deres forældre her, end jeg oplevede i København - deraf frygten (ja frygten!) for at Louis falder for sporten. Jeg har gennem tiden givet fodbolden flere chancer som underholdningsform (altså den version, hvor man er tilskuer), og jeg må bare konstatere, at det kun lykkes, hvis der er fadøl involveret. Og det er ikke mit indtryk, at der er meget af det på forældrerækken til "lilleputterne vest møder lilleputterne øst”. Må man godt bekæmpe sund hobby hos barn, hvis det kan lede til socialt uacceptabel adfærd hos mor?

2. At jeg aldrig kommer op på et køretøj uden motor igen - selv min cykel er drevet af eksterne kræfter. Engang cyklede jeg med pedalkraft hver dag og sgu også en enkelt gang med hjul under fødderne til Friday Night Skate.

3. At brun hud, turbaner og tørklæder bliver så eksotisk, at jeg bliver sådan en, der glor. Ikke af ond vilje, men på grund af den store kontrast til kansas og crocs. Og at jeg kommer til at stå i bussen med Louis på vej til mormor og morfar i Classensgade og svare på uskyldige (men meget pinlige) børnespørgsmål om race, hudfarve og mærkeligt tøj. Hvorfor er så mange små landsbyer i grunden "Volvo V50 & termojakke"-ghettoer?

4. At jeg fuldstændig mister evnen til at pakke let og minimalt. Ikke at jeg vil påstå at have mestret det på højt niveau, men jeg vil alligevel mene, at det er gået ned ad bakke. Der er fandme meget plads i bagagerummet på sådan en V50’er, sagde jeg pakkede 3 foldekurve med alskens “hvad nu hvis”-udstyr.

5. At jeg en dag kigger på denne liste og slet ikke forstår, hvad jeg var så bange for...