5 ændringer i tilflytterens naturlove

Tiden flyver afsted - nu er det 1,5 år siden vi flyttede - og alligevel føles det også, som om vi hører til og har været her meget længere. Noget har sneget sig ubemærket ind og ændret lidt på mine “naturlove”.

1. Jeg ved nu, hvad et udhæng er, og det er god husejer-stil at vaske dem ind imellem.

2. Der kommer IKKE altid en sporvogn til. Københavnersnude kend din buskøreplan by heart - for seriøst, der kommer ikke flere før i morgen!

3. Jeg mestrer nu at hilse med pegefingeren - somme tider endda i kombination med et nik, uden det ligner spasmer. Dog føler jeg mig usikker på min indfødte bedre halvdels påstand om, at man også bør give sådanne hilsener fra passagersædet af bilen - hjælp mig lige her, er det ikke at være lige lovlig indfødt?

4. Mængden af affald en almindelig husstand kan producere - det er vildt! Når man selv kører lortet på genbrugspladsen, får man for alvor respekt for at det er ressourcer, som MÅ genanvendes - ellers bliver menneskets undergang, at vi begraver os selv i vores eget lort!

5. Jeg går nu ture, uden mål. Det lyder måske banalt, men det er ret vildt for mig at tænke tilbage på, at hvis jeg gik en tur i Kbh, så skulle jeg have et mål at gå efter. Altså den der to-go kaffe derfra, eller kanelsnurren derfra. Nu bliver det langhåret (so shoot me): at komme lidt på afstand fra de titusinder fristende tilbud op i dit hoved konstant har sat mig lidt mere fri af forbrug, og det føles godt helt dybt inde i mavekernen