5 der får mig til at glemme, hvad jeg var bange for at flytte fra
Gad vide hvad vi kommer til at savne mest? Og hvad går vi glip af, når vi ikke skal bo i København?
Den tanke havde jeg ofte i tiden op til vi flyttede. Der sker noget hele tiden i byen, så det er jo nok en masse, men jeg glemmer simpelthen at tænke over det.
Her en top fem over hverdagsglæder og lykkestunder, der fylder mig sådan op, at jeg næsten ikke kan huske, hvad det var, jeg var bange for at flytte fra?
1. Hver aften gentager det sig. Dagen slutter, så en ny kan begynde. Horisonten pyntes, på trods af hvad som helst, i røde, lyserøde og lilla farver. Der er ikke noget som en solnedgang til at få mig ned på jorden. Helt derned hvor jeg mærker, at jeg er en lillebitte del af et stort og evigt univers. En befriende tanke jeg er så heldig at blive mindet om direkte gennem stuevinduerne hver eneste aften.
2. Indimellem når klokken slår 19.30 og børnene er puttet, så mødes hun og jeg i saunaen på badebroen. Vi sludrer og sveder. Kigger ud over sundet og skoven, der vælter så smukt ned i vandkanten, at man bliver lige imponeret hver gang. Vi trækker vejret og dypper os i havet - et temperaturskift fra 70 til 5 grader. Blodet cirkulerer frit og kraftfuldt i solnedgangens lyserøde skær. Og vi er rene.
3. Når en varm arbejdsdag er ved at være slut og følgende besked tikker ind: “Vi sejler ind og henter dig. Har pakket madkurv. Vi ses på havnen om lidt”. Livslektion: Livet er en smule smukkere, når man oplever det fra vandkanten.
4. Aftenstunden i haven når solsorten kigger undrende op på mig, som om den tænker; hvorfor sidder du her midt i min have? Nok siger BBR og banken, at vi ejer grunden - men vi er mange, der bygger rede her! Og så er det, jeg føler mig meget heldig at være en af de indviede.
5. Når hverdagen har flasket sig således, at torsdag eftermiddage nu kan bruges med fælleskabet på træskibet, og man overværer børnene slå sig løs ombord og sønnike i dyb indlevelse råbe til sin ven: “Hejs flaget Kaptajn!” - tror det er mit nye motto!
