5 tilføjelser på tilflytterens erfaringsliste

Nå, men det her landliv vokser på mig. Gør noget ved mig. Ændrer mit syn på visse ting. Et par punkter jeg vil tilføje til min liste over erfaringer:

1. I et stort hus med brændeovn findes der kun to varianter af temperatur. Iskoldt eller bagende hedt. Og følelsen af at lykkes med at skabe vedvarende ild i træ er ren “heureka”!

2. Som Københavner er jeg altid i tvivl om, hvordan jeg skal reagere, når jeg utilsigtet får øjenkontakt med et for mig ukendt menneske. Et vagt smil eller blot at flytte blikket har været mit gængse reaktionsmønster (de skulle jo nødig tro, at jeg var skør eller ude på noget). Derfor er det stadig en utrolig kikset kombination af vink, smil, løftet pegefinger og nik alle får, når man støder ind i mig her på egnen. Her på landet hilser man nemlig. altid. på alle. også fra bilen.

3. Det bedste fund, man nogensinde kan gøre sig i en genbrugsbutik, er en foret kedeldragt i sin egen størrelse.

4. Det pynter gevaldigt på ens forhold til efterår, at cyklen ikke er det mest effektive/hurtige/nødvendige transportmiddel. Efteråret har altid været forbundet med at cykle i modvind med én hånd på styret og den anden brugt til at holde hætten på regnjakken ud foran øjnene for at forebygge tunge, iskolde dråber direkte ind i øjeæblet. Med dette kompleks ude af mit liv kombineret med dagligt syn udover skove i alverdens farver, er jeg nu tæt på at hengive mig til den mystiske gruppe af mennesker, som har efteråret som deres yndlingsårstid (for alle ved jo, at sommeren er bedst).

5. Jeg troede, jeg var flyttet til en stille vej. Det er jeg ikke - der er altid en hæk, der skal klippes, eller en køkkenhave, der skal fræses. Min definition af ro er markant ændret. Samt min definition af, hvornår man er “rigtigt” ude på landet. Jeg ender sgu nok som kattedamen for enden af Lars Tyndskids mark!