5 tohjulede afsavn fra storbylivet

Nu er det et halvt år siden, jeg flyttede fra København. Og når jeg tænker over, hvad jeg savner mest, så er dét, der først falder mig ind (altså udover at være tættere på dejlige, elskede venner og familiemedlemmer) alt sammen relateret til cykling. Er det ikke pudsigt? Nå men København bryster sig jo af at være en cykelby, så denne her går ud til jer Cyklistforbundet - min liste over top-savnede ting i København:

1. Flade strækninger med masser af indlagte pauser for rødt lys.

2. At støde tilfældigt ind i cyklende venner, stoppe op midt på cykelstien og kramme (til stor gene for alle andre) og så ellers fylde det hele ved at følges ad ved siden af hinanden, så man lige kan "catche up”.

3. Hende den cool dame med leopardjakke og højt, gråt hår, som jeg mødte hver morgen på den grønne cykelsti. Hvis jeg var i god tid, krydsede vi hinanden ved jagtvej - var jeg senere på den, skete det ved Hillerødgade. Fik altid et smil med på vejen, for vi lagde mærke til hinanden - hver dag. Udover hende savner jeg generelt bare cykelstier proppet med glade, travle, sure, snakkende, syngende cyklister.

4. At mine poppede indie playlister passer til de scenarier, jeg cykler forbi. I København passede de perfekt til de pulserende, marcherende masser, kyssende kærestepar og dalrende fulderikker, der bevæger sig rundt som statister i musikvideoer. Det er som om, at Planet Earth agtige scenarier med lydløse, vidtstrækkende marker og fugle, der flyver i flok, bedre egner sig til Hans Zimmer og cykling i slow motion (hvilket jeg ikke mestrer).

5. At have en bestemt vej til arbejde og en anden hjem, fordi det føltes hurtigere eller mere ligetil afhængigt af, om man var på vej ud eller hjem. Her er der pretty much kun én mulighed.