5 kærlighedserklæringer på kanten af det acceptable

Man kan ikke få for meget kærlighed. Og man får da også en del af den slags foræret som forælder. Jeg oplever også, at man som forælder lærer at tage ydmygt i mod - måske mere ydmygt end jeg normalt ville synes var passende.

Jeg kan i hvert fald nævne fem kærlighedserklæringer og komplimenter, jeg ydmygt har taget i mod som sådanne, fordi de kommer fra et menneske, jeg er med til at opfostre - og som jeg gerne frabeder mig fra enhver anden.

1. Da jeg efter badet, mens jeg forsøger at få tøj på (samtidig med at jeg hjælper en anden i tøjet), bliver trykket og bokset på numsen med komplimentet "Hi hi, din numse er sååå blævre blød".

2. Når jeg virkelig mange gange i træk med mine svage arme har ageret menneskelig karrusel og rundtosset må erklære, at jeg ikke kan klare mere, og svaret forundret lyder: "Jo du kan da. Du er jo TREOGTREDIVE!"

3. Når jeg får en lang og dybtfølt krammer - mens jeg sidder på lokum.

4. Når jeg virkelig har savnet og med stor gensynsglæde sætter mig på hug for at tage i mod den krammer, der kommer løbende i mod mig - og den viser sig at være 20 kg med 20 km/timen dybt fokuseret på at vælte mig!

5. Når jeg på det tidspunkt om morgenen, hvor man sover aller sødest og dybest, bliver vækket med et smilende ansigt og en krop der gang på gang sætter sig bumpende på mit hoved!